Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ny i skolen

Når dit barn starter i Hjerm Landsbyordning, har du nogle forventninger til os, og vi har nogle forventninger til dig og dit barn. I fællesskab sikre vi at skolestart og skolegang bliver så god som muligt.

Lærerne sørger for at skabe et trygt og understøttende læringsmiljø, hvor eleverne bliver mødt på deres faglige niveau. Dit barn vil blive introduceret til et fællesskab og lære at tage positiv og aktiv del i dette. Dit barn vil blive mødt af en lang række spændende måder at arbejde med undervisningen på, hvor det at kunne samarbejde med andre er en naturlig del af det der skal læres. Dit barn vil blive undervist med afsæt i både ture ud af huset, fagdage og emneuger, hvilket sikre en afvekslende og spændende undervisning i gennem dit barns skoletid.
 

Som forælder kan du hjælpe dit barn meget ved at sørge for nogle grundlæggende ting. 
Når barnet er veludhvilet og har fået en god morgenmad, er det nemmere at koncentrere sig, lære nyt og få nye venner. 
Når der er styr på alt det praktiske, føler barnet sig tryg ved at komme i skole. Tasken skal være pakket og i orden og lektierne lavet. Og så skal computeren være ladet helt op til skoledagens begyndelse, for en stor del af undervisningsmaterialet ligger i dag på internettet.

Undervisningen starter klokken 7.50, og her forventer vi, at eleverne sidder på deres plads. Så sørg for at være ved klassen senest klokken 7.45, så I kan nå at aflevere madpakke, hænge overtøj op og finde barnets plads, inden det ringer ind. 

Indskolingen – ”kan selv og vil selv”
I indskolingen bliver eleverne mødt med forventningen om at kunne holde styr på deres egen garderobe, sætte madpakken i køleskabet og gå op i klassen med skoletasken. 
Vi beder derfor forældrene respektere, at børnene bliver afleveret i garderoben, så de kan øve sig i at klare disse gøremål hver dag. 

Mellemtrinnet
Til mødetid på mellemtrinet skal eleverne hænge deres overtøj på knagen udenfor klassen, sætte madpakken i køleskabet og sidde på deres pladser, når klokken ringer.
Det er derfor vigtigt at børnene er tilstede på skolen senest klokken. 7.45 – tidligere hvis de er skolepatruljer. 

Læsebånd på Hjerm Skole
Hver morgen starter alle klasser med fokus på læsning. Det giver en rolig start på dagen og er med til at højne elevernes læsekompetence. 
Læsebånd er en del af Hjerm skoles samlede læseindsats, hvor der på alle klassetrin arbejdes med afkodning, forståelse og motivation.

  • Indskolingen arbejder fortrinsvist med ordkendskab, afkodning, sprogforståelse og et godt læsemiljø
  • Mellemtrinnet arbejder fortrinsvist med ordkendskab, flydende læsning, læseforståelse, genreforståelse og gode læsevaner
  • Ordblinde elever på mellemtrinnet coaches i brug af læse- og skriveteknologi, og der arbejdes med at styrke disse elevers faglige selvtillid

Baggrund: Læsning er en vigtig vej til at lære nye ord og et godt ordforråd er en forudsætning for god læseforståelse. Der er en cirkulær sammenhæng mellem læsning som kilde til et godt ordforråd og et godt ordforråd som betinger god læseforståelse.
God læseforståelse kræver en aktiv læseindstilling hos eleven. For mange elever kommer en strategisk, aktiv læseindstilling ikke af sig selv, og det er ikke nok, at de læser meget. Eleverne skal have feedback undervejs i deres læsning, de skal hjælpes til at reflektere over, hvad de gør, når de læser, eller hvad de kunne gøre. Der skal altså bygges bro mellem en eksplicit undervisning i læsestrategier og elevernes brug af strategierne i deres selvstændige læsning.

Indsats ved læse- og skrivevanskeligheder 
At et barn har svært ved at lære at læse eller/og skrive, kan der være forskellige årsager til. 
Hjerm skoles indsats hvis der er bekymring fra lærere eller forældre om eventuelle læse-skrive vanskeligheder, er at afklare hvilke problematikker der gør sig gældende for det enkelte barn. Vi starter fra bunden, med at screene barnet:

  • Kender alle bogstaver og deres lyde.
  • Kan genkende og afkode ord.
  • Kan sammensætte lyde.
  • Kan bruge arbejds- og korttidshukommelsen.
  • Er ordblind (dyslektiker)
  • Evt. har andre indlæringsproblemer, som kan være medvirkende til læse-skrivevanskelighederne.

Hvis vi tester dit barn, gør vi det altid først efter at have orienteret dig som forælder. I enkelte tilfælde skal vi have skriftligt samtykke inden testen.